Nyheter

Tvangsfjernede barn utvikler alvorlige livslange forstyrrelser i sitt DNA.

Slik skriver en dansk hjerneforsker om tvangs fjerning av barn fra foreldre og det bare for et kort tidsrom. Dette bekrefter bare forskning jeg har sett i lang tid at det skjer noe fundamentalt med DNA som får livslange konsekvenser.

Dette er et debattinnlegg som gir uttrykk for skribentens holdninger og meninger. Du kan sende inn debattinnlegg til debatt@dagsavisen.no.

Slik skriver en dansk hjerneforsker om tvangs fjerning av barn fra foreldre og det bare for et kort tidsrom. Dette bekrefter bare forskning jeg har sett i lang tid at det skjer noe fundamentalt med DNA som får livslange konsekvenser.

Ikke så rart at fosterbarn ikke blir bedre som gruppe, men utvikler alvorlige problemer slik vi så det med drapet en 15 åring begikk i kristiansand. Barnevernet og Mari Trommald er åpenbart personlig ansvarlige for disse drap.

SITAT:

Børn, der (tvangs)fjernes fra sine forældre (eller blot fra den ene forælder) udvikler en række forandringer, når de sammenlignes med børn, der ikke fjernes fra sine forældre/sin forælder. Sidstnævnte udgør kontrolgruppen og dvs sammenligningsgrundlaget.

Forandringerne er kort sagt at der opstår DNA-ændringer, som igennem hele livet påvirker, hvilke gener der er aktive versus inaktive. Dette medvirker til at forklare, hvorfor de tvangs fjernede børn langt oftere udvikler en lang række problemer og sygdomme, såsom sygdomme i hjerne, sind (psykiske lidelser), hjerte og hjertekarsystem, immunsystem, stofskiftet (fx diabetes) m.fl.

Alle disse problemer bliver værre, jo længere tid separationen varer.

Hvis fx et barn er hospitalsindlagt, dvs ikke "fjernet fra hjemmet", men blot indlagt, så er det i sig selv nok til at der sker små ændringer i hjerne, sind og immunsystem!!

Blot hvis en nyfødt er indlagt på neonatal-afdeling, og babyen dermed er frataget sin moderlige kontakt, kan man måle at babyens hormonsystem og nervesystem ændres i en ugunstig retning, som forklarer hvorfor barnet senere i livet rammes oftere af stress, depression og angst - når man sammenligner dem med babyer, der ikke har været frataget sin moderlige kontakt (kontrollgruppen).

Med dette in mente, er det ikke så underligt at en regulær

tvangsfjernelse fra hjemmet skaber så enorme problemer for barnet - og at disse problemer følger barnet i hele dets voksenliv.....

Mange af disse data er høstet fra finske forskningsstudier, idet man i

Findland under 2. verdenskrig foretog nogle ret udbredte tvangsfjernelser af børn, ca 70 000!! fra hjemmene, hvorfor der eksisterer et kæmpe forskningsmateriale herfra.

Der er dog også andre studier, som viser det samme, men jeg fremhæver her de finske, fordi finske børn er ret sammenlignelige med danske børn. Desuden blev de finske børn ofte tvangsanbragt i Danmark.....

Der er også nogle britiske studier, som viser det samme - såsom fx at depression og angst forekommer oftere og i sværere grad hos tvangsfjernede børn end hos ikke-tvangsfjernede børn (kontrolgruppen).

Ditto fra studier af latinoamerikanske børn, der frarives sine forældre, når de krydser grænsen til USA....

Børnene får psykiske lidelser og PTSD såfremt de oplever selv kortvarig separation fra forældrene if immigrationen til USA. Sammen-ligningsgrundlaget (kontrolgruppen) er de samtidige latinoamerikanske børn, der immigrerer til USA uden at blive separeret fra sine forældre.

Der findes meget mere videnskabelig litteratur* om emnet end det hertil vedhæftede, men hvis det blot handler om at påvise, at det skader et barn alvorligt og for livet, hvis man foretager en tvangsfjernelse, så bør det hertil vedhæftede være rigeligt.

Med bedste hilsner

Læge Milena Penkowa, Dr. med., Phd

Mer fra: Nyheter